DX-Fokus november 2000:
Billig DAB-modtagelse
Med Wavefinder får du en billig transportabel DAB-modtager
I Storbritannien, hvor der findes adskillige DAB-broadcastere, er der nu mulighed for at at erhverve sig en billig måde at modtage DAB-signaler på.
Hos firmaet Psion kan man købe en DAB-antenne og DAB-software for cirka kr. 3.600. Softwaren indlæses i en computer og antennen tilkobles en af computerens porte. "Radioen" hedder Wavefinder.
Denne billige modtagelsesform kræver altså at man har en computer med et lydkort, men så er det også en smal sag at modtage de digitale radiosignaler.
Det der er
speciel ved denne modtagelsesform, er at, man ikke køber en DAB-tuner.
Men at man køber et stykke software, der via computerens
indbyggede processor udgør det for tuningdelen som vi kender den
i dag. At man ikke skal konstruere en tuner i den traditionelle
forstand, gør at prisen kan holde sig under kr. 4000.
Med Wavefinder fra Psion kan man også foretage sig interaktive ting på sin computer. Man kan downloade spil, informationer med mere. Desuden er det via Wavefinder softwaren en let sag at gemme musikken fra radioen i enten MP3 eller MP2. Altsammen uden internetforbindelse, men via den specilelle Wavefinder-, antenne og software.
Wavefinders antenne fylder ikke meget. Den er 68 cm lang (høj), og midt på antenne er der indbygget lidt elektronik, der fylder det samme som en lidt stor mobiltelefon.
Polarisationen er vertikal og modtager Dual Band, Bånd III & L.
Modtager alle anbefalede frekvenser i Bånd III (174 MHz - 240 MHz) og L-Band (1452 MHz - 1492 MHz).
Modulationen er; COFDM (Coded Orthogonal Frequency Division Multiplex) og understøtter Supports DAB Modes I,II,III og IV. Wavefinder Dekoder lyd og data op til 256 kbit pr. sekund og op til to services i simultan multiplex.
Antennen forbruger kun 2 ½ W og kan tilkobles både 110 V og 230 V. Dog skal din computer være udstyret med en USB-port, hvilket alle nyere computere også har.
Softwaren kører på alle Windows 98 platforme, også Windows ME og Windows 2000.
Wavefinder kræver ret beskedne krav af din computers ydeevne. Minimumkrav er Intel Pentium II, eller Pentium III 333MHz eller større. Bruger du Intels Celeron skal processoren være på minimum 400MHz. Lidt større krav er der ved brug af AMD processorer. Her er minimum kravene ved K6-II/III 450 Mhz.
Med en K7, også kaldet Athlon, skal du have 500 MHz i clockfrekvens.
Som nævnt er alle disse hastigheder minimumskrav. Det er altid en god idé at have ekstra computerkræfter til rådighed - særligt hvis du vil arbejde på maskinen samtidig.
På harddisken skal du kun afsætte 50 MB og RAM 64 MB. Bruger du derimod Windows ME eller Windows 2000 skal du have 128 MB RAM.
Desuden kræves, som tidligere nævnt, en USB port. Et 16 bit stereolydkort, CD-ROM eller DVD-ROM drev. Har du et modem tilkoblet kan man envidere benytte sig af Click-Thru Radio™.
Psion er kendt for sine kvalitetsprodukter som
blandt andet håndholdte computere.
Du finder flere oplysninger på internetadressen http://www.wavefinder.com. På denne hjemmeside kan du også læse meget mere om DAB-radio og hjemmesiden giver også mulighed for at downloade en demo af programmet.
Andre DAB-modtagere
Af andre DAB-modtagere, der bruges i forbindelse med en computer kan blandt andet nævnes TT-DAB PCI. Yderligere oplysninger findes på: http://www.technotrend.de/e_index.htm.
Stationære modeller
Den mest udbredte stationære DAB-radio er en Technics ST-GT 100, der i UK koster cirka kr. 6.000. I Danmark er den vejledene udsalgspris kr 7.995. Panasonic Technics oplyser til DX-Fokus, at modtageren ér på lager i Danmark. How Werner Radio har redaktionen set samme modtager til kun kr. 6.300. Se http://www.werner-radio.dk.
VideoLogic annoncerede modellen, DRX-610E. Dette skulle være markedets første DAB-modtager til under kr. 3.600 (i UK), hævder firmaet. VideoLogic-modellen er planlagt at komme i handlen sidst i oktober og være at finde i julehandlen.
VideoLogics hjemmeside er http://www.videologic.com.
Technisat har lavet en prototype, TechniDAB1, som ikke er helt klar til at komme i handlen endnu. Den engelske markedspris forventes at være omkring kr. 2.800. Ønsker man samme model i et mere moderne design bliver prisen ca. kr. 3.200.
Den ene DAB radio fra TAG McLaren Audio hedder The Avant Garde T32R
Første gang offentligheden så modellen var ved IFA udstillingen i september 1999. Prisen er svimlende høj er ca. kr. 27.000.
Modellen Cleopatra kommer snart på gaden og har indbygget CD afspiller og forstærker ligesom den også kan fange AM- og FM-signaler. Prisen er endnu højere nemlig ca. kr. 48.000. Skal Ceopatra kunne modtage DAB skal man lægge godt kr. 10.000 oven i prisen
C-DAB, med Grundig indmad, laver en DAB radio til ca. kr. 12.000.
I Holland har et DAB-selskab indgået en aftale, hvor 100.000 PCMIA-kort til modtagelse af DAB via PC'en skal kunne sælges til forbrugerne for ca.1.000-1.500 NOK skriver DX-News nr. 8 2000.
Flere andre producenter laver også stationære DAB radioer, deriblandt Grundig.
Af mobile produkter kan blandt andet nævnes, Clarion, Blaupunkt, Philips og Sony.
Flere af modellerne kan alle ses på internet siden:
http://www.worlddab.org/rarchive/rarch_frame.htm, hvor der også er yderligere informationer. Bemærk "underscore" mellem rarch og frame i URL'en.
Tekst: Karsten Jensen