DAB fremtidens Radio - DX-Fokus

Nu kan man købe en en DAB modtager i Danmark: Der er to bilradio-modeller at vælge imellem og den første stationære DAB-modtager er lige om hjørnet. Men der er ikke meget at høre på DAB-båndet i Danmark - og det bliver der heller ikke foreløbigt; politikerne har slet ikke drøfter endnu hvem, hvordan eller hvornår der skal gives sendetilladelser til DAB.

Der er formodentligt ikke nogle af herværende blads læsere, der er i tvivl om, at DAB betyder Digital Audio Broadcasting, og benyttes som betegnelse for den nye, digitale måde vi i fremtiden skal modtage radio på. I løbet af omkring 10-15 år vil FM båndet være en anakronisme og det er tvivlsomt om denne modulationsform på 87.6-107.9 MHz området anvendes mere. Det er derfor lidt overraskende at kendskabet til DAB er så ringe. Receptionisten hos et af elektronikbranchens største firmaer, Sony, har således aldrig hørt om DAB. Hos Aviance International, der importerer Alpine bilradioer, kender dén medarbejder, der har med bilradioer at gøre, heller ikke DAB. For blot at nævne to eksempler.

Men det opmuntrende er, at man nu i Danmark kan købe en DAB-radio. Det er Pioneer og Grundig der fra oktober 1998 tilbyder en separat box, en tuner enhed, som skal tilsluttes en i bilen allerede installeret bilradio fra vedkommende firma. Og dermed kan man modtage DAB. Vejledende udsalgspris for DAB enheden fra Pioneer er 6.000 kr og fra Grundig 5.000 kr. I begge tilfælde er prisen inkl. den nødvendige antenne. Men disse priser kræver altså, at man har en Pioneer eller Grundig bilradio i forvejen, og for Pioneers vedkommende skal det være dén model, der har multi-CD styring og for Grundigs vedkommende er der 4 forskellige bilradioer, der kan kobles med den nye DAB-enhed.

I løbet af kort tid er Clarion ude på markedet med en "rigtig" DAB radio. Carsten Andersen fra JASAS Autodele, der importerer Clarion, oplyser til DX-FOKUS, at den nye DAB radio vil koste 10.999 kr. (inkl. antennen) og at han håber at den er klar til salg i begyndelsen af december. Der er tale om den første rigtige, integrerede DAB bilradio, og ikke "kun" en DAB box, der skal tilsluttes en eksisterende bilradio. Clarion radioen skal dog, som det er tilfældet med andre High End bilradioer, tilsluttes en ekstern forstærker. Foruden DAB kan den modtage FM, og hvis man kører udenfor en DAB senders dækningsområde, skifter den automatisk over på FM modtagelse.

Kenwood har også fremstillet en DAB radio til autobrug, men den danske importør, synes at sådan en radio er "rasende dyr" og at det ikke er noget for danskerne. Så hvis man vil købe en Kenwood DAB radio må man syd for grænsen. Den danske importør vil ikke hjælpe. Prisen i Tyskland er 2.700 DM for en FM-LB-MB autoradio og en "sort box" til DAB modtagelse. DAB er ikke udbredt i Nordtyskland (i modsætning til det sydlige Tyskland, hvor DAB allerede er populært), så man skal ikke forvente at DAB radioen er lagervare i f.eks. radiobutikkerne i Flensburg.

Blaupunkt oplyser, at man vil være klar med en selvstændig DAB modtager om et par måneder, og at den nok vil koste 6-7.000 kr.

Phillips, Sony, Alpine, Denon og JVC har ingen aktuelle planer. Panasonic’s importør kunne ikke træffes.

Radiobranchen har ikke haft fantasi til at forestille sig DAB modtagelse på stationære anlæg. De radioprogrammer der kun bliver sendt på DAB (f.eks. sport) forventede producenterne tilsyneladende, at man skulle sidde i sin bil og lytte til. Og kun der.

Det var radiostationerne i Storbritannien, der måtte slå i bordet - efter at 5 forskellige DAB bilradioer var introduceret her i juli måned i år - før der skete noget. Men så gik det også hurtigt. Arcam har - som de første - allerede produceret og lanceret en digital radio tuner, Arcam Alpha 10 DRT, der modtager DAB - og kun DAB. Den modtager altså ikke "almindelige" FM signaler. Prisen i Storbtitannien er 799£ og ventes at blive omkring 10.000 kr i Danmark, når den kommer på markedet i løbet af ganske kort tid.

Cymbol Electronics i Sussex har produceret en High End DAB modtager, der lanceres på det britiske marked i begyndelsen af december måned til en pris af 899£. Iflg. firmaet selv, er der tale om en langt bedre modtager end Arcam’s. Cymbol har p.t. ikke en dansk distributør.

DR har siden september 1995 sendt DAB og i den forbindelse har Erhvervsfremmestyrelsen finansieret 500 stk. stationære DAB modtagere, som B&O i Struer har fremstillet. Disse modtagere, kaldet DR2300, består af et Beosystem 2300, en Bosch blackbox med DAB kredsløb og en Newton NotePad. En DR2300 kan ikke købes, men er blevet stillet til rådighed uden beregning for 500 særligt udvalgte danskere, herunder 400 test-personer.

Der findes - udover bilradioer og stationære HiFi anlæg - en 3. og billigere måde, at modtage DAB på. Man kan købe et særligt kort til sin PC (min. en Pentium), sætte en antenne til - og vupti - så kan man høre radio i CD-kvalitet, mens man sidder og arbejder i andre programmer. Sådanne "insert cards" sælges af bl.a. Radioscape i Storbritannien og Techno Trend i Tyskland. I Danmark findes der så vidt vides ingen forhandlere, der sælger sådanne kort. Det eneste der tilbydes i Danmark er et KiSS SkyVision, der kun kan bruges til at modtage TV og radio fra satellit på sin PC.

I Storbritannien, Sverige, Tyskland og mange andre lande har man for længst udstedt sendetilladelser til både offentlige og private, kommercielle stationer, således at der i disse lande allerede er et vist udbud af stationer at lytte til og i løbet af kort tid bliver der et endog ganske stort udbud af stationer.

I Storbritannien har 60 % af befolkningen nu mulighed for at modtage DAB, i Sverige 65 % og i Tyskland 40 %. I Tyskland har man allerede politisk vedtaget, at stoppe med analog sendinger fra år 2010. I Sverige stopper med endnu tidligere.

I Danmark ser det helt anderledes ud. Her har DR fået politikernes godkendelse til at køre et "forsøg" med DAB fra to sendere i Københavnsområdet og én sender i Holstebro frem til udgangen af 1998, hvorefter disse udsendelser skal stoppe. Politisk er der ikke endnu ikke taget stilling til, hvorledes de frekvenser til DAB-brug, som Danmark har fået forhandlet sig frem til, skal udnyttes. Faktisk er diskussionen slet ikke startet endnu.

Der er ingen tvivl om, at de frekvenser, der er allokeret til Danmark er som skræddersyede til DR’s behov:

Hvorfor de 3-4 mio. indbyggere på Fyn og Sjælland skal kunne tage Bornholms Radio i perfekt CD-kvalitet melder historien ikke noget om, men meget behændigt sikrer det, at der ikke bliver plads til andre stationer.

- Eventuelle lokale radiostationer der, på et senere (!!) tidspunkt, måtte være interesseret i at sende DAB vil blive henvist til det mindre attraktive L-bånd. Her er der ingen frekvenser koordineret til Danmark, da der ikke fra politisk hold er ytret ønske om, at Danmark skal søge at skaffe sendemuligheder i dette område.

De kommende mediepolitiske forhandlinger mellem Folketingets partier (undtaget Enhedslisten) kommer til at afgøre, hvem der skal sende DAB radio i fremtidens Danmark, og det er langt fra sikkert, at det bliver DR der får monopol på DAB sending i Danmark. Næste møde er i slutningen af november. Så er der kun godt en måned til, at DR skal stoppe med at sende DAB i København og Holstebro.

DAB betyder Digital Audio Broadcasting, og der er altså tale om radio udsendt i digital form i modsætning til analog form, som vi i dag kender f.eks. i form af FM og AM. Et DAB signal sendes på den samme frekvens i et helt område (f.eks. hele Danmark) i et SFN (Single Frequency Network) uden at senderne forstyrrer hinanden; tværtimod understøtter de hinanden.

Den helt korrekte betegnelse er (i denne sammenhæng) T-DAB hvilket betyder terrestrisk DAB. I modsætning til S-DAB, der sendes via satellit og som er et helt andet teknisk system, der ikke er kompatibelt med T-DAB.

På hver frekvens - man taler om en DAB blok - fordeles brugen af programmerne i et multiplex. Hver blok, der fylder lige godt 1,5 MHz., har en plads på i alt 1,1 Mbit/s og et radioprogram fylder typisk mellem 48 og 192 Kbit/s. Hvis det skal være i fuldstændig perfekt CD kvalitet fylder et radioprogram op til 256 Kbit/s, men der er nærmest ingen, der kan høre forskel på 192 og 256 Kbit/s. I praksis vil 164 Kbit/s være passende til stort set alle musikprogrammer, måske på nær klassisk musik, mens 48-64 Kbit/s er tilstrækkeligt til taleprogrammer. Desuden skal der afsættes min. 64 Kbit/s til data i hver DAB blok. Det betyder, at der vil være plads til mellem 6 og 16 radiokanaler pr. DAB blok afhængig af den ønskede lydkvalitet.

De data der udsendes kan f.eks. være trafikmeldinger, programoversigter (EPG), informationer om den spillede musik og sågar grafik og billeder. Til enhver DAB radio hører der en lille skærm til.

Den multiplex der anvendes er i stand til at variere bit-værdierne, således at der - efter behov - kan skabes ekstra plads til at udsende særlige programmer. Der er altså ikke tale om et statisk situation, hvor der er plads til et bestemt antal programmer på hver DAB-blok, men tværtimod en meget dynamisk situation, hvor antallet at programmer kan varieres, som operatøren af multiplexen har lyst til. Derfor er der også allerede nu en konflikt mellem DR og Tele Danmark, om hvem af de to der skal stå for multiplexen.

Ved modtagelse af DAB programmer forekommer der ikke forstyrrelser på samme måde som ved modtagelse af FM signaler, hvor vi alle kender til interferens, fading og ikke mindst forvrængning - især på ikke-stationære anlæg. Et DAB signal kan man enten modtage - og så er det perfekt - eller så kan man ikke modtage det.

Det ventes at der skal anvendes mellem 25 og 40 DAB sendere for at dække hele Danmark perfekt. I første omgang skal der bruges ca. 15-20 sendere á 500 Watt til at dække vejnettet i Danmark. Dernæst 8-10 sendere á 100 Watt til at give perfekt indendørs modtagelse i de 5 største byer. Herefter skal de sidste huller fyldes op med små 30 Watt sendere. Falder der en enkel sender ud, vil den næsten altid blive dækket ind af nabo-senderne, således at lytteren ikke opdager noget.

* I praksis er det i de fleste lande kun området 220-240 MHz der kan anvendes, da resten af Bånd III anvendes til TV kanalerne 5-10.

Danmark fik ved frekvensplanlægningsmødet i Wiesbaden i juli 1995 tildelt tre sendemuligheder i Bånd III:

Danmark fik desuden mulighed for at koordinere frekvenser i L-båndet med nabolandene. På disse frekvenser er der fra dansk side endnu ikke koordineret frekvenser. Det kan ikke lade sig gøre at "hamstre" frekvenser. Efter frekvenskoordination med udlandet skal en given frekvens tages i brug inden 3 år; ellers bortfalder retten til at bruge frekvensen.

I øjeblikket er der kun 9 blokke til rådighed i L-båndet, men fra oktober 1999 bliver der skabt plads til yderligere 7 blokke.

Frekvensplanlægningen i DAB båndet er sket med henblik primært på modtagelse i bilradioer, mens planlægningen af FM båndet (ITU-R anbefaling 370) skete under forudsætning af, at al lytning fandt sted med en 3 elements FM antenne i 10 meters højde over terræn.

I området mellem 47 og 68 MHz har CEPT/ERC vurderet at der skal sendes med en styrke af 40 dB mere end nødvendigt (ved almindelige forhold) for at tage højde for forstyrrelser, der opstår ved sporadisk E reflektioner. Dette område bruges stadig til TV (ch. 2-4) og skal ikke bruges til DAB i Danmark, og derfor bliver der her engang antageligt fremragende muligheder for DX-modtagelse. Desværre er der kun koordineret én sender i dette område - på Cypern på 4A (61.936 MHz), og desværre dækker ingen DAB modtagere dette frekvensområde.

I 220-240 MHz området vil sporadisk E i praksis udelukket, men der er der næppe noget til hinder for overrækkevidde ved troposfæriske forhold, som vi kender det fra TV’s ch. 5-10.

2A	47.936 MHz
2B	49.648 MHz
2C	51.360 MHz
2D	53.072 MHz
3A	54.928 MHz
3B	56.640 MHz
3C	58.352 MHz
3D	60.064 MHz
4A	61.936 MHz
4B	63.648 MHz
4C	65.360 MHz
4D	67.072 MHz

5A	174.928 MHz
5B	176.640 MHz
5C	178.352 MHz
5D	180.064 MHz
6A	181.936 MHz
6B	183.648 MHz
6C	185.360 MHz
6D	187.072 MHz
7A	188.928 MHz
7B	190.640 MHz
7C	192.352 MHz
7D	194.064 MHz
8A	195.936 MHz
8B	197.648 MHz
8C	199.360 MHz
8D	201.072 MHz
9A	202.928 MHz
9B	204.640 MHz
9C	205.352 MHz
9D	208.064 MHz
10A	209.936 MHz
10B	211.648 MHz
10C	213.360 MHz
10D	215.072 MHz
11A	216.928 MHz
11B	218.640 MHz
11C	220.352 MHz
11D	222.064 MHz
12A	223.936 MHz
12B	225.648 MHz
12C	227.360 MHz
12D	229.072 MHz
13A	230.784 MHz
13B	232.496 MHz
13C	234.208 MHz
13D	235.776 MHz
13E	237.488 MHz
13F	239.200 MHz

LA	1.452.960 MHz
LB	1.454.672 MHz
LC	1.456.384 MHz
LD	1.458.096 MHz
LE	1.459.808 MHz
LF	1.461.520 MHz
LG	1.463.232 MHz
LH	1.464.944 MHz
LI	1.466.656 MHz