HFCC i Lissabon - Portugal

Internationale broadcastere har igen været samlet til frekvenskoordinering og DRs Erik Køie fortæller herom samarbejdet

To gange årligt, i februar og i august, mødes repræsentanter for et stort antal kortbølgestationer for at tilrettelægge de kommende frekvensplaner, så mest mulig interferens kan undgås. Og det er tydeligt, at interferens på kortbølgebåndene er blevet væsentlig mindre i de senere år.

De deltagende Radiostationer skiftes til at være vært for disse møder, og i februar 1999 var det den portugisiske radio, som havde tilbudt at arrangere HFCC.
HFCC står for High Frequency Coordination Conference, som holdt sit første møde i april 1991, hvor 14 lande deltog. I august sluttede ASBU – Arab States Broadcasting Union – sig til HFCC og arrangerede det første fællesmøde i Tunesien i august 1998.

Koordination af 14.000 sendetimer

I den portugisiske hovedstad, Lissabon var vi 110 personer fra 70 organisationer i 47 lande. Norge/Danmark har dagligt 68 udsendelser, så vi skal altså koordinere 68 frekvenser. HFCC koordinerer i alt omkring 14.000 sendetimer, eller cirka 80 procent af alle kortbølgeudsendelser. ITU – Den Internationale Tele Union – deltog for første gang, idet ITU nu har godkendt HFCC som en selvstændig forhandlingsgruppe. Samtidig er der blevet udviklet kompatibelt HFCC/ITU software. Også for første gang deltog "The English Speaking Group of Africa" med en repræsentant fra Mali.

Computerberegnede kollisioner

Under møderne foregår det således, at de påtænkte sendeplaner bliver lagt ind i et computerprogram, som registrerer kollisioner. Det vil sige, at hvis der er sammenfald i frekvensbrug, eller hvis en sidefrekvens benyttes af en anden organisation til samme område og derved forventes at skabe en forstyrrelse, går vi simpelthen over til vedkommende organisation og finder en fornuftig løsning. Jo mere vi er kommet til at kende hinanden, jo nemmere foregår en sådan forhandling normalt. Uden for de halvårlige møder bruger vi mest e-mail, hvis der skal ændres frekvens(er) eller andre problemer opstår.
Vi får en plan over delegationernes placering i salen, og Norge og Danmark sidder naturligvis ved samme bord, da det jo er de samme frekvenser, vi skal koordinere. Vi er blandt andet; Ib Lavrsen (Tele Danmark), Olav M. Grimdalen (Statens Teleforvaltning, Oslo) og Erik Køie (Radio Danmark). Olav Grimdalen går på pension den 1. maj 1999 efter 17 års frekvensarbejde. Hans efterfølger er helt uerfaren i frekvensarbejdet og får kun 2 måneder sammen med Grimdalen til at finde ud af, hvad det drejer sig om. Der er dog en god chance for, at Grimdalen indtil videre – på konsulentbasis – kan fortsætte på med at yde støtte i arbejdet.

DRM – Digital Radio Mondiale

Vi blev i løbet af ugen også orienteret om den videre udvikling i overgang til eventuelt at sende digitalt. På vores møde i Brugge i Belgien for et år siden fik vi et af systemerne demonstreret. Som det er nu, er der to europæiske systemer:

1. Tysk forslag om single carrier (Deutsche Telekom)
2. Fransk forslag om multicarrier system (Tomcast).

Sendeudstyret er ens for begge forslag. Alle involverede er i december 1998 blevet enige om det videre forløb, og der er nu nedsat en gruppe til at undersøge de ting, der stadig hersker tvivl om.
Midt i februar påbegyndtes laboratorietests i nærheden af Nürnberg – der skal blandt andet simuleres forskellige ionosfære udbredelser, blandt andet for at undersøge bit-error rate, signal/støj-forhold og interferens forhold. Resultaterne ventes klar i marts 1999, og skal derefter diskuteres på et møde i Las Vegas i april 1999.
Hvis testresultaterne fra de to systemer er meget forskellige, vil det være let at vælge system. Hvis resultaterne er meget ens, vil det derimod være vanskeligt at træffe afgørelse om, hvilket system der skal vælges, idet man heldigvis er enige om, at der kun skal være ét fremtidigt digitalt system, som skal bruges både på kort-, mellem- og langbølge. For de mere teknisk kyndige kan det siges, at kodningen bliver i MPEG-4 format, hvor mange af bits’ene til kortbølgeudsendelser vil blive brugt til fejlkorrektion, hvilket effektivt vil give 24 kb/s, mens der på MB/LB vil være mindre brug for fejlkorrektion, hvilket igen betyder en større sampling af signalet. Modtagekvaliteten vil nærme sig mono-FM, uden dog at blive helt så god. Der er ingen yderligere dato for ibrugtagning af det vindende system.
For en ordens skyld kan jeg nævne, at der i USA er 3 forslag for digital mellembølge, som er anderledes end de to europæiske systemer.

Erik Køie