DX-Fokus nr. 7-8 1997

Dansk radio fra Canada

CJVB AM 1470

Skandinavisk redaktion hører gerne din stemme

I Vancouver, Canada, findes en multietnisk radio, der også sender danske programmer. Stationen er ejet af kinesere, som der findes mange af i Canada. Canadas indbyggere består af mere end 500 nationaliteter.

Tidligere sendte CJVB meget mere skandinavisk, men efter overtagelsen fra asiaterne er sendetiden reduceret væsentlig. Nu sendes der kun skandinaviske programmer mellem 19 og 20 mandage og tirsdage, lokaltid. De danske udsendelser høres mandage.

AM 1470

Man sender på AM 1470 og markedsfører sig også med dette navn, men kaldenavnet er CJVB og vi ringede til redaktøren, Lisa Schumacher, af det skandinaviske magasin, Coffe time.

Lisa Schumacher er oprindelig fra Finland, men i 1949 drog hun over Atlanten og giftede sig med en dansker i Canada. Her slog de sig ned og opbyggede et hjem og Lisa Schumacher har i dag børn og børnebørn i Canada. Børnene har giftet sig ind i andre kulturer som England, Tyrkiet Schweiz. Familien savner ikke hjemlandet og føler sig i dag mere canadisk end skandinavisk.

Sender på mange sprog

CJVB sender på adskillige sprog, faktisk på ikke færre end 22. Mest på mandarin, som er den officielle betegnelse for kinesisk. Dette sprog tales af alle i Beijing, som er Kinas hovedstad, men tales også i den nordlige del af Kina samt af den del af befolkningen med en uddannelse. Sproget kantonesisk tales mest af sydkineserne. Med 80 millioner mennesker, der taler kantonesisk er dette sprog den vigtigste sydkinesiske dialekt.

Men CJVB sender også på svensk, norske, finsk, islandsk og dansk. CJVB er den eneste canadiske station, der sender på alle de skandinaviske sprog.

Den danske afdeling står den pensionerede skuespiller Leo Henriksen for. Lisa Schumacher fortæller, at alle i den skandinaviske redaktion går meget op i sit arbejde og har en stor forpligtigelse til at fortsætte det, for holder den nuværende redaktionen op med de skandinaviske udsendelser er der ikke andre til at tage over.

CJVB er en såkaldt community radio (lokalradio) og at alt arbejdet er ulønnet. Stationen sender reklamer men kan ikke betragtes som en decideret kommerciel station.

Problemer med musikken

Den skandinaviske musik her man problemer med da man ikke får nyt musik særlig ofte. I Canada kan man ikke købe skandinavisk musik.

Når man hører om nogen med noget nyt skandinavisk musik er redaktionen hurtig til at lave en kopi. Det sker en sjælden gang man får et kassettebånd eller en CD fra nogen, der har været tilbage i hjemlandet.

Find båndoptageren frem

Lisa Schumacher fortalte mig, at redaktionen er sultne efter små indslag og opfordrede mig indtrængende og flere gange til at finde en båndoptager og lave et lille indslag til hende. Jeg måtte selvom hvad det skulle handle om så længe det ikke var noget politisk eller diskriminerende. Opfordringerne lød på at lave noget på dansk, gerne en uformel personlig præsentation eller et feature-indslag på 3-5 minutter.

Hver gang der kommer nye skandinaver til området er redaktionen ofte ude med en mikrofon så man kan lave et lille indslag på det oprindelige sprog. Ikke på engelsk. Man elsker nemlig at høre originalsproget igen. Lisa Schumacher fortæller, at det danske samfund er interesseret i ALT bare det er på dansk, så frem med mikrofonen og båndoptageren og fortæl Canada om dig selv.

Det kniber med sproget

De, der har bosat sig i Canada udvikler ikke sproget længere som på samme måde som vi selv gør. Hvis man er så heldig at fange Leo Henriksen på frekvensen 1470 kan man også høre, at hans sprog ikke har udviklet sig. Sproget lyder meget korrekt og man tænker på en gammel sort-hvid film fra 50'erne. Ikke, at der er noget i vejen sproget fra den gang. Lisa Schumacher fortæller, at det er fryd for ørerne at høre sit originalsprog fra nye personer og beder mig endnu engang om at sende en kassette. Jeg lovede at give ideen videre til medlemmerne af DDXLK, så har du lyst til at lave et lille indslag til CJVB og måske blive hørt i Canadisk radio så send det da til CJVB AM 1470, C.o. Lisa Schumacher, Suite 101, 101814 Richard Street, V6B3A7 Canada.

Ingen hjælp fra Danmark

Man har forsøgt at etablere et samarbejde med danske radiostationer uden held. Man har i de sidste 14 år forsøgt at etablere et samarbejde, hidtil forgæves. Faktisk har man kun samarbejde med svenske og islandske radiostationer, men ville hellere end gerne udvide samarbejdet.

Kirken

Lisa Schumacher er meget tæt tilknyttet til den lokale kirke og til velgørenhedsorganisationer. Men Lisa arebejder også so frivillige i de de immigrerede samfund. Hun flyttede til Canada i 1949 og har nu lavet radio i mere end 22 år.

Har ikke råd til lytterundersøgelser

I følge Lisa Schumacher koster 80.000 dollars at få lavet. På deres Internet side kan man dog finde en oversigt over markedsandele inden for den kinesiske afdeling. Her viser tallene, at CJVB når ud til knap 50 pct. af kineserne i Canada, hvilket er den højeste markedsandel af sin art. Undersøgelsen findes på www.am1470.com. Men inden du bevæger dig ind på den overbelastede server skal du være forberedt på, at stort set alle siderne er på kinesisk og derfor giver problemer da din computer sikkert ikke er opsat til at vise de kinesiske tegn.

Et kig inden for i studierne hos CJCB, midt i "Coffeetime", med den 35 årige Anne Bochmann Cobban. Anne Bochmann Cobbans oprindelse er fra hvort broderland Norge, hvorfra hun emigrerede i 1988.

 

CJVB har lyttere fra 3 til 92 år over hele verden. Man får ofte lytterrapporter og også fra Skandinavien.

CJVB har ingen lyttertal da de i

CJVB begyndte i 1972, da Jan van Bruchem begyndte at sende til de tusinder, der ikke var af engelsk eller fransk afstamning.

Jan van Bruchem havde tidligere været en populær vært på et hollandsk program, sendt over hele Canada. Dengang i 1972 var han også Radio Netherlands repræsentant i Canada.

I 1993 valgte Jan van Brucham at sælge sin populære station for ikke mindre end 5,1 millioner canadiske dollars. Med den pris er det ikke så sært at Jan van Brucham havde lyst til at gå på pension

 

Tekst: Karsten Jensen

Foto: Lisa Schumacher, CJVB.