TV3 vil lave en dansk

mellembølgeradio

Danmark får måske en landsdækkende talk radio

I slutningen af 1998 afleverede TV3s moderselskab MTG, Modern Times Group, en ansøgning hos kulturministeriet om at få sendetilladelse til mellembølge.

Hvad radiostationens navn vil blive er uvist, men den vil blive drevet i tæt samspil med TV3.
I Danmark er det kun Danmarks Radio, som sender på mellembølge, men TV3 ønsker at bryde monopolet, både fordi man ønsker et monopolbrud, men også fordi, man mener, man har noget at byde lytterne på.
Hvad der sker med ansøgningen i Kulturministeriet må fremtiden vise. DX-Fokus har ikke kunnet få en udtalelse fra kulturministeren og de embedsmænd vi har talt med, har ikke været særlig informative.
TV3 har søgt om en landsdækkende frekvens, samt nogle FM frekvenser i de store byer fortæller
informationschef Niels Jørgen Langkilde.
TV3 er samtidig også parat til at "købe" en frekvens host staten. Hidtil noget, der ikke endnu har fundet sted i Danmark, men praktiseres andre steder i verden, blandt andet med licitationer i nabolandet Sverige.
I Danmark betales kun afgift for frekvenser.
TV3 vil således godt poste en del penge i projektet og siger, at prisen for et frekvensnetværk naturligvis skal sættes i forhold til frekvensens værdi. Der skal også betales KODA afgifter. Også disse afgifter skal være rimelige i forhold til det faktum, at mange nok aldrig får skala-knappen til at vandre over på mellembølgebåndet.

Ledige frekvenser

TV3 har fået foretaget nogle tekniske undersøgelser, som viser, at der er flere muligheder for dansk radio på mellembølge. Først og fremmest 1431 kHz, der med 70 kW fra Skive og 10 kW fra København vil være næsten landsdækkende. Frekvenserne har stået ledige siden DR stoppede her i 1979.

Ejer mange rettigheder

Som DX-Fokus beskrev det i vinteren 1998, har TV3 købt masser af sportsrettigheder. Også radiorettigheder (som man videreudlejer til DR). TV3 ejer alle rettighederne til den såkaldte Faxe-kondi Liga og Faxe-kondi-division, og netop sport vil være en af grundstenene, hvis TV3s planer går i opfyldelse.
Sportsudsendelser er også ganske ideelle at sende på mellembølge fordi det jo drejer sig om tale. Musik er ikke så velegnet på mellembølge. Lydkvaliteten bliver ikke så god på grund af den lave båndbredde på 4.5 kHz. I USA, og i andre lande, anvendes en dobbelt så stor båndbredde og kvaliteten hæves derved kraftigt. TV3 vil forsøge at få mulighed for at anvende en højere båndbredde i Danmark så man opnår en bedre kvalitet.
TV3 vil også sende musik på mellembølge, men radioen vil primært blive en "talk radio". Niels Jørgen Langkilde fortæller, at planen er, at man vil lave noget, der ligner "Public Access Radio". Det vil sige, at "alle" skal kunne få adgang til at komme igennem æteren. Programmæssigt forstået, vil det sige, at der kan kommer en masse programmer alá vox-pop eller debatprogrammer, hvor man ringer til radioværten og snakker om et emne (der bliver ikke tale om et båndværksted).
Denne form for radio er meget populær i blandt andet England og i USA, hvor den har stor udbredelse. Amerikanske erfaringer viser også, at det er muligt at lave talk radio/public access for stort set alle dele af befolkningen. I USA har man ikke problemer med at få selv højtuddannede mennesker til at ringe ind og deltage i sådanne programmer.
TV3s informationschef Niels Jørgen Langkilde fortæller, at man i høj grad også vil sende nyheds- og aktualitetsprogrammer.
Niels Jørgen Langkilde fortæller, at man følger situationen nøje på det digitale område. Et område man forventer sig meget af. TV3 holder også et skarpt øje med digitalradio på mellembølge, fordi "det jo kunne vise sig at være interessant på sigt". TV3 har på nuværende tidspunkt allerede fået henvendelse fra danskere, der er interesseret i at arbejde på en dansk mellembølgestation.

DR siger god idé, TV 2: "spil for galleriet"

Danmarks Radios nye radiodirektør, Leif Lønsmann, hilser idéen om en radio mere på mellembølge velkommen. Niels Jørgen Langkilde fortæller, at Leif Lønsmann har lovet, at man ikke vil spænde ben for TV3s planer og fortæller, at Danmarks Radio opfatter det som en fordel med endnu en mellembølgeradio, da det også vil bringe flere lyttere til Danmarks Radios udsendelser. Normalt sendes de i forvejen landsdækkende FM-programmer ud på lang- og mellembølge, hvis egentlige egne programmer er ret begrænset. Af egne programmer kan blandt andet nævnes folketingsdebatter, indvandrenyheder, motionsprogrammer og fiskerinoteringer. Efter sigende skulle DRs folketingstransmissioner have temmelig gode lyttertal. Og netop det med at få lyttere over på mellembølge er en opgave af format. Vi har i Danmark ikke nogen særlig tradition for at lytte til hverken kort-, lang-, eller mellembølge (sammenlignet med de lande – eksempelvis England – som har deciderede radiostationer på disse bånd). TV3 siger, man er parat til at bruge penge på en effektiv markedsføringskampagne for at få lytterne væk fra FM. TV3 og søsterkanalen 3+ er jo også effektive medier hertil.

Mens Danmarks Radio hilser idéen velkommen er TV 2 mere skeptisk overfor idéen. TV 2s informationschef Anders Krarup kalder TV3s udspil "et spil for galleriet" og udtrykker sin forbavselse over, at der skulle være mulighed for frekvenser til rådighed.

TV 2 ønsker jo også en landsdækkende radiokanal "- og vi er ligeglade med hvilket nummer kanalen får. Dog vil vi helst have den 5. kanal", udtaler Anders Krarup med et smil i stemmen, og da snakken jo går på mellembølgeradio udtrykker Anders Krarup sin undren over Danmarks Radios manglende udnyttelse af sine frekvenser på 243 og 1062 kHz.

TV 2 er bestemt ikke ligeglad med TV3s planer. TV 2 mener ikke der er politisk grundlag for TV3s planer. TV 2 mener også, at en sådan sendetilladelse skal være på danske hænder. Anders Krarup siger, "giver man en sendetilladelse til en udenlandsk aktør kan man ligeså godt give en sendetilladelse til Sat1 eller Discovery", og siger, at der jo så er en langsigtet mulighed for at frekvensen kan konverteres til FM og i så fald vil TV 2 miste markedsandele. TV 2s egne beregninger viser, at en effektiv landsdækkende FM-station vil få en reklameomsætning på 2-300 millioner kroner. Heraf vil cirka halvdelen af omsætningen være nyomsætning og 70 procent af resten forventes hentet fra TV 2s omsætning. Et omsætningstab, der også vil kunne mærkes hos TV 2.
Anders Krarup siger "- hvis jég lige må interviewe dig lidt, så vil jeg spørge om du tror, danskerne vil stille ind på en mellembølgeradio hvor musikken ikke er i høj kvalitet" og tilføjer, "- at TV3 vil lave talk radio, underbygger kun min teori om, at det er et spil for galleriet", slutter Anders Krarup, der vil følge sagen.

Stereo på mellembølge

C-Quam er ét stereosystem, der anvendes på mellembølge i blandt andet USA og Japan. Der findes også andre systemer, blandt andet Kahn. Mellembølge stereo anvendes ikke i Europa. Kun nogle få spanske mellembølgestationer har forsøgsvist sendt i stereo. Det kræver at man har en særlig mellembølgemodtager.
Der findes 6 forskellige C-QUAM bilradioer i USA at vælge imellem. Køber man en Chrysler er en FM/AM stereo bilradio standard.

Modulation

Der anvendes to forskellige modulationsformer. På FM båndet sender man med "frekvens modulation" og på mellembølge anvendes "amplitude modulation". Rækkevidden på FM varierer ikke i forhold til tid på døgnet og igennem året; det gør mellembølgesignaler.
Det er mere komplekst at definere et dækningsområde på mellembølge end på FM. Et mellembølgesignal kan række meget længere end FM, da mellembølgesignaler ikke forsvinder ud over horisonten som FM signaler normalt gør. Lydkvaliteten på mellembølge er normalt dårligere end på FM, særlig i Europa hvor der kun må sendes med en båndbredde på 4.5 kHz (overholdes ikke i Storbritannien og Spanien). I USA, Australien, Japan og andre steder sendes der med mindst 9-10 kHz båndbredde, og her er lydkvaliteten i lokalområdet næsten lige så god som på FM.
Danmark har p.t. kun få ledige mellembølgefrekvenser koordineret internationalt, men det er intet problem at koordinere nye frekvenser til anvendelse for eksempel lokale radiostationer i Danmark. Det har Storbritannien gjort i stor stil de sidste 25 år.

Tekst: Karsten Jensen.